Introduktion
“Retro gaming, også kaldet classic gaming eller old school gaming, er at spille og samle på computere, konsoller og videospil fra tidligere årtier.” Ifølge Wikipedia.
I denne blog opdager du, hvad retro gaming er. Hvad gør noget retro eller classic? Vi kigger også overfladisk på de computere og konsoller, der må betragtes som retro.
Hvor går grænsen for retro gaming, synes du? For mig er retro alt op til og med PlayStation 1 og måske GameCube. Ifølge ChatGPT er en konsol retro efter 25 år, hvilket ville betyde, at den originale Xbox snart er retro. Det synes jeg er ret vildt at forestille sig. Jeg kan stadig godt huske, at jeg gennemførte Ninja Gaiden på “Path of the Mentor – Very Hard”, for så bagefter at opdage, at der også fandtes en endnu sværere sværhedsgrad XD
Det bringer os til næste del: gamle spil er svære…
Spil
Hvis du nu tager et gammelt spil op og opdager, at du ikke er så god til det længere som før, kunne du måske tro, at du er blevet dårligere. Den følelse vil mange kunne genkende. Alligevel gælder det ikke altid: i mellemtiden er vi ofte blevet mere game-literate. Med det mener jeg, at du hurtigere gennemskuer, hvad et spil forventer af dig: hvordan styringen virker, hvordan sværhedsgraden bliver bygget op, og hvorfor et bestemt stykke bevidst er gjort svært. Før spillede man bare og håbede, man klarede den. Man lærte banerne udenad og udviklede muscle memory. Nu ser man oftere mønstrene og intentionerne bag designet.
Det, der især springer i øjnene nu, er, at gamle spil indeholder meget få Quality of Life-forbedringer. QoL er små forbedringer, der gør det rarere at spille et spil, for eksempel bedre styring. Et godt eksempel er, hvordan udviklerne i de tidlige 3D-dage stadig søgte efter den bedste måde at håndtere kamerastyring på. Tænk på ikke-inverted eller inverted styring, semi-automatiske kameraer eller den berygtede C-knap-kamera fra Nintendo 64. Siden da er der sket meget, og der er opstået en industristandard. Vil du vide mere om QoL? Se denne blog om Quality of Life.
Cycletiden i gamle spil er også nogle gange meget nådesløs. Tænk på Ghosts ’n Goblins: et par fejl, og så starter du helt forfra. Mange af disse spil var oprindeligt designet til at få dine kvartører i arkaden. Moderne spil gør det ofte ikke længere; du har allerede købt spillet, og der er ikke mere ekstra penge at tjene. Hvis der stadig er nådesløse elementer i dem, er cyklustiden ofte så kort, at det ikke bliver frustrerende. Tænk på Super Meat Boy eller Celeste.
Der findes stadig spil, der holder denne sværhedsgrad i hævd, som FromSoftware Souls-serien og beslægtede spil. Også dér er der lavet QoL-forbedringer, så spillere, der ikke selv kan gennemføre et spil helt alene, kan få hjælp.
Hardware
Moderne hardware
TL;DR: Også emuleringsenheder giver enorme QoL-forbedringer.
Det er fantastisk at genopleve gamle spil på moderne hardware. Tænk på smukke skærme med opløsninger, der er en perfekt multipel af de oprindelige skærme. På den måde kan vi opleve gamle spil med en kvalitet, der tidligere var utænkelig.
Moderne hardware gør det muligt for os at spille i timevis og oplade med USB-C. Ikke mere bekymring om batterier. Bekvemmeligheden er fantastisk: tænk på Miyoo Mini Plus med OnionOS eller den nyere TrimUI Brick med NextUI. Sleep and resume? Helt fantastisk.
Selvfølgelig har emulation begrænsninger. Det er aldrig helt det samme som at spille på en original chip. Nogle gange er der mærkelige bugs, eller et spil kører bare lidt for hurtigt eller for langsomt. Og selvom CRT-skærme teknisk set er ringere, giver de spil en særlig charme: de er jo lavet til dem.
Original hardware
En anden måde at opleve gamle spil på er på original hardware. Der løber man dog ret hurtigt ind i setup-problemer. Tænk på en One-Chip-SNES, en retrobright-behandling, en 4K HDMI-scaler, Bluetooth-controllere, cartridges, kabler og adaptere. Resultatet kan være fantastisk, men forberedelsen tager tid.
At tilslutte en gammel konsol til et moderne fjernsyn betyder ofte, at man skal omdanne et analogt signal til HDMI. Så havner man hurtigt i scaler-rabbit hullet. RetroScaler er en relativt billig og solid løsning. Brug dog altid gode kabler.
Moddet original hardware
Intet spiller bedre end en original Game Boy. Pocket og Color har for eksempel en enormt lækker D-pad. Ved at modde original hardware bringer man den oplevelse ind i nutiden.
Der er opstået et community af kreative folk: nogle modder original hardware, andre udvikler mods, og andre igen producerer dem i større skala. Tænk på HDMI-mods, custom shells, guldkapper og utrolige kreationer.
Det her er det bedste fra to verdener: den originale chip med moderne luksus. Tænk på skærme med backlight, genopladelige batterier via USB-C og transparente shells, der viser original hardware håndværket frem.
Generationer
En Redditor ved navn Iamn0man kom med en genial teori: at opdele konsoller i geologiske tidsaldre.
Prækambrium (tid for det første liv)
Første generation (Pong): elektroniske spil på dit tv er en ting.
Paleozoikum (oldtidsliv)
Anden generation (Atari 2600): titler til hundreder af spil på én enhed.
Tredje generation (NES): 8-bit og sprites.
Fjerde generation (Mega Drive): 16-bit power.
Mesozoikum (midt-liv)
Femte generation (PS1): 3D-gaming.
Sjette generation (Xbox): bedre 3D.
Kenozoikum (nu)
Syvende generation (PS3): altid online og mikrotransaktioner.
Ottende generation (PS4): flottere billede og lyd.
Niende generation (PS5): remasters og VR som en seriøs mulighed.
Retro PC Gaming
Hvor konsoller gennemgik en relativt overskuelig udvikling, føltes pc-gaming altid som det vilde vesten: fuld af geniale innovationer og frustrerende konfigurationer.
Software
Shareware og klassikere
Installation var et eventyr i sig selv. På loppemarkedet kunne man gå på jagt efter disketter med spil som Jazz Jackrabbit, Jill of the Jungle eller Doom II. Hjemme begyndte det rigtige arbejde så: installation. Hvis det ved diskette tre ud af fire viste sig, at den ene diskette var corrupt, kunne man begynde helt forfra igen. Alligevel var hele den oplevelse – at lede, pakke ud og håbe, at det virkede – magisk.
LAN-fester og multiplayermagi
Længe før online gaming var normalt, var der LAN-fester. Man samlede sit pc-kabinet, løftede en tung CRT-monitor ind i bilen og byggede setup’et op sammen. Timer med at trække kabler, sætte IP-adresser, installere spil og så endelig i gang i Quake III, Unreal Tournament eller Counter-Strike 1.6. Det her var gaming i sin mest rå og hyggelige form.
Mods og user-generated content
PC-gaming handlede ikke kun om at spille, men også om at skabe. Spil kunne tilpasses med konfigurationsfiler eller komplette total conversions. Sådan blev Half-Life grundlaget for Counter-Strike og ud af Warcraft III opstod fødestedet for DOTA. Der lå enormt meget kreativitet i communityet.
Emulation og DOSBox
Man kan gå på jagt efter en fin 486-pc, men for dem, der vil gøre det lidt lettere, er værktøjer som DOSBox, PCem og ScummVM nyttige. Med dem kører du klassikere på moderne hardware, uden bøvl med korrupte floppies. Klassikere kan for eksempel genopleves via playdosgames.com.
Hvad folk synes om retro gaming?
Retro gaming er en samlebetegnelse. Nogle mener, at alt op til og med fjerde generation er retro, andre regner også PS2 og den originale Xbox med. For nogle spillere handler retro gaming om nostalgi, mens andre først opdager gamle spil nu.
Nogle sværger til original hardware, andre vælger moderne bekvemmeligheder som USB-C, sleep/resume og klare skærme. Begge måder har deres charme.
“I miss a time when games were games, not movies. Where skill and reflexes mattered.”
Tilføjelser?
Der er selvfølgelig tusind ting mere, som ikke er beskrevet i denne blog. Tænk på arkader og dusinvis af konsoller, som ikke kom med her. Du er velkommen til at supplere denne blog i kommentarerne.
Hvis du kan lide denne blog, så del den endelig.
-xxx-
Jorne